Bliv husejer for under 100.000 kr.
SOMMERHUS: Et hus på 90 kvadratmeter fra 1857 på Parkvej i Bindslev i Hjørring kommune er sat til salg hos home. Lige nu er det landets billigste hus.

Se huset og hvad det koster her: http://home.dk/sag/808C00055
Ifølge homes ejendomsmægler Jesper Carlsson er der da heller ikke noget prangende over ejendommen, som trænger til en kærlig hånd ude som inde.
"Men det er også billigt. Det næstbilligste hus i byen koster over tre gange så meget," understreger han.
Ifølge salgsopstillingen er huset, der opvarmes med fjernvarme, i dårlig stand men ikke håbløst.
"Selv om huset trænger til en renovering, så er det heller ikke dårligere. Det kan laves fornuftigt for relativt få midler, siger Jesper Carlsson, der forklarer, at prissætningen blandt andet afspejler efterspørgslen på huse i mange mindre bysamfund.
Ud over boligarealet på 90 kvadratmeter får man 50 kvadratmeter uudnyttet tagetage med i købet, og der er også en carport. Det hele ligger på en 433 kvadratmeter grund - kun 200 meter fra byens skole, der tilbyder 0.-6. klassetrin.
Huset må ifølge home ejendomsmægleren anvendes som sommerhus,
hvilket han mener, øger muligheden for at få det solgt. Selv om
huset i Bindslev kun har været til salg i få dage, så har der
allerede været en del interesserede, oplyser Jesper Carlsson.
"Selv i Bindslev, selv i det her boligmarked, så er det et rigtig
billigt hus. Og når man også kan bruge det som sommerhus, så er det
altså endnu billigere, for det ligger kun cirka seks kilometer fra
en af Danmarks bedste strande, nemlig Tversted Strand," siger
Jesper Carlsson.
Bindslev, der har godt 1.000 indbyggere og indkøbsmuligheder, ligger ca. 20 kilometer nordøst for Hjørring. Byen er i dag mest kendt for sit årlige harmonikatræf, der hvert år i uge 30 trækker tusindvis af mennesker til byen.
Se huset og hvad det koster her: http://home.dk/sag/808C00055
Yderligere oplysninger om Danmarks billigste
hus:
home Hjørring
Statsaut. ejendomsmægler Jesper Carlsson
Tlf.: 9892 9900
E-mail: jeca@home.dk
Vi sætter pris på din bolig
I home sætter vi pris på din bolig. Få en professionel og uforpligtende vurdering af, hvad dit hus eller din lejlighed er værd lige nu.
Hvad har du råd til?
Har du finansieringen af din bolig på plads? Vi samarbejder med Danske Bank og Realkredit Danmark.
Nyt om boligmarkedet
Svar og vind
Vi mangler din stemme i home Boligpanel. Svar på spørgsmål og vind flotte præmier.

