Boligpriserne har fjeldkuller i Norge
NORGE: Hos vores nordiske nabo går boligmarkedet sin helt egen vej, the ’norway’

Lad os blot stille konstatere, at de er i en helt anden verden,
de nordmænd. Mens det danske boligmarked har været brolagt med
markante prisfald de seneste år, så er vejen over de norske fjelde
præpareret med prishop. Boligpriserne er steget markant de sidste
to år - med både 8 % i 2010 og 2011. Og det er ikke slut.
Højere lønninger, lave renter og en høj befolkningsvækst vil
trække priserne i Norge frem med yderligere 26 % på fire år, viser
en prognose fra Statistisk Sentralbyrå.
"Det er jo fatamorgana at tale om stigninger på 26 % i Danmark. Her er husene blevet godt 23 % billigere på landsplan, og ejerlejlighederne er faldet med over 30 %. Det store prisfald er dog sandsynligvis også snart slut, og i horisonten ser vi en udfladning og stabilisering af priserne senere på året," siger Mads Ellegaard, kommunikationschef i home.
Den norske økonomi er bomstærk, blandt andet fordi landet lige nu henter store indtægter på skyhøje oliepriser.
"Og så er der sandsynligvis også en stor del psykologi på spil
her. Nordmændene forventer stigende priser, mens mange danskere
forventer prisfald i Danmark. Vi har en forhåbning om, at flere
boligkøbere i løbet af året får øjnene op for mulighederne," siger
Mads Ellegaard.
Læs også om spanske sommerhuserhuse, der er næsten halveret i pris
Vi sætter pris på din bolig
I home sætter vi pris på din bolig. Få en professionel og uforpligtende vurdering af, hvad dit hus eller din lejlighed er værd lige nu.
Hvad har du råd til?
Har du finansieringen af din bolig på plads? Vi samarbejder med Danske Bank og Realkredit Danmark.
Nyt om boligmarkedet
Svar og vind
Vi mangler din stemme i home Boligpanel. Svar på spørgsmål og vind flotte præmier.

