Færre klager over mæglere
KLAGESAGER: Klagenævnet for Ejendomsformidling har offentliggjort sin statistik for 2011, og tallene viser, at nævnet har modtaget 273 klager. Det er 44 klager færre end i 2010, hvor nævnet modtog 317 klager. Klagerne er opgjort for hele landet og for alle ejendomsmæglere.

I ejendomsmæglerkæden home hæfter man sig på branchens vegne ved, at det fortsat er en forsvindende lille del af de næsten 50.000 bolighandler i 2011, der er endt med en klagesag.
"Vi var selvfølgelig helst helt foruden klager i branchen, men en bolighandel er en kompleks sag, ikke mindst for forbrugerne, hvor der kan opstå fejl og misforståelser undervejs, så det er ikke realistisk. Men det er glædeligt, at antallet af sager er faldet, selv om markedet er under pres, hvilket normalt ellers betyder, at flere klager," siger kommunikationschef i home Mads Ellegaard i en kommentar til klagenævnets nye statistik.
Opgørelsen viser også, at færre klager end året før var berettigede. I 45,5 % af de 143 klagesager, hvor der er afsagt kendelse, har forbrugeren fået medhold i sagen, mens det tilsvarende tal for 2010 var 49,4 %. Andelen af forbrugere, der har fået delvist medhold i deres klage, ligger også på et lidt lavere niveau end i 2010. Således fik 29,8 % af klagerne delvist medhold i 2010, mens andelen af forbrugere, der har fået delvist medhold i 2011, udgør 26 %.
Det betyder, at andelen af forbrugere, der taber deres sag ved
Klagenævnet for Ejendomsformidling, er steget lidt fra 2010 til
2011. Mens forbrugerne tabte sagerne i 20,3 % af tilfældene i 2010,
var tallet for 2011 25,5 %.
Vi sætter pris på din bolig
I home sætter vi pris på din bolig. Få en professionel og uforpligtende vurdering af, hvad dit hus eller din lejlighed er værd lige nu.
Hvad har du råd til?
Har du finansieringen af din bolig på plads? Vi samarbejder med Danske Bank og Realkredit Danmark.
Nyt om boligmarkedet
Svar og vind
Vi mangler din stemme i home Boligpanel. Svar på spørgsmål og vind flotte præmier.

