Billigere at eje hus nu end i 80erne

ØKONOMI: Din løn rækker til at købe meget mere hus – laveste udgift de seneste ti år

Kilde: Realkreditforeningen og Realkredit Danmark
Kilde: Realkreditforeningen og Realkredit Danmark

Det var dengang, hvor statsministeren hed Schlüter, hvor dansk fodbold slog igennem, og hvor boligmarkedet var igennem hele to boligkriser på et årti: 1980'erne.

 

Nu hedder statsministeren Thorning, dansk fodbold er måske på vej mod en ny guldalder, og boligkrisen har gjort det billigere end i 80'erne at blive boligejer.

 

"Ser man på den såkaldte boligbyrde, er svaret ret klart. Prisniveauet er absolut ikke højt. Udgiften ved køb af en bolig, sammenholdt med indkomsten, er omtrent på det laveste niveau i ti år. I løbet af de sidste 25 år har boligbyrden faktisk kun været lavere i en periode i 1990'erne, hvor boligmarkedet var presset, især i begyndelsen af årtiet," siger Karsten Beltoft, der er direktør i Realkreditforeningen.

 

Boligbyrden måler udgiften ved køb af en bolig ved det aktuelle niveau for boligpriserne, renten på en 30-årig realkreditobligation, boligskatter m.v.

Ifølge ejendomsmæglerkæden home står de billige boliger i skærende kontrast til et boligmarked i bakgear mange steder i landet.

 

"Boliger til lave priser og historisk lave renter er forklaringen på, at der trods alt er købere, der udnytter situationen ved at købe bolig nu, hvor udvalget er stort," siger Mads Ellegaard, kommunikationschef i home.

 

Læs her, om prognosen for boligpriserne 2012

 

Vi sætter pris på din bolig

I home sætter vi pris på din bolig. Få en professionel og uforpligtende vurdering af, hvad dit hus eller din lejlighed er værd lige nu.

Hvad har du råd til?

Har du finansieringen af din bolig på plads? Vi samarbejder med Danske Bank og Realkredit Danmark.

 
Server: www.nextstophjemmefra.dk